FÅ INSPIRATION TIL FAMILIELIVET

PÅ DENNE SIDE KAN DU FINDE INSPIRATION TIL, HVORDAN VÆRDIER KAN BLIVE EN RETTESNOR I FAMLIELIVET

WEBINARER

Lær at prioritere i tråd med dine værdier

Afholdt den 17. januar 2023

Gro med din teenager

Afholdt den 25. oktober 2022

Værdier i praksis

Afholdt den 1. februar 2022

Planlægning af familieværdier

Afholdt den 9. september 2021

FOREDRAG OG WORKSHOPS

Det er oplagt at supplere kurset med en inspirationsaften, hvor familiekonsulent Merete Dalsgaard kan komme og holde et foredrag eller en workshop. 

Herunder kan du læse mere om Meretes foredrag:

Merete Dalsgaard

Merete er uddannet cand.pæd. og er familiekonsulent. Hun har været med til at skabe Værdifuld Hverdag og har brugt mange timer på at fordybe sig i, hvad det vil sige at leve et familieliv med værdier som rettesnor.

BØRNEFAMILIEN I DAG - VÆRDIERS BETYDNING

At være børnefamilie i dag er ofte forbundet med travlhed og manglende overskud. Der stilles mange krav til familien både fra det omgivende samfund og fra forældre selv i form af høje ambitioner og idealer for det perfekte familieliv. 

Gennem oplæg, samtale og individuel refleksion vil vi se nærmere på, hvad der karakteriserer børnefamilien i dag og på, hvordan det at blive mere bevidst om sine egne værdier kan hjælpe til at prioritere bedre i hverdagen og til at blive mere tydelige opdragere.

FIND JERES FAMILIEVÆRDIER

Værdier er det fundament, al opdragelse bygger på – uanset om vi er bevidste om det eller ej. Find ud af, hvad det egentlig er, du gerne vil give dine børn med i bagagen, og hvordan det kan se ud i den hverdag, der nu engang er jeres.

Foredraget er udformet som en workshop, hvor du gennem undervisning og øvelser går på opdagelse i dine/jeres værdier og finder frem til den retning, du ønsker jeres familieliv skal bevæge sig i.

VÆRDIER SOM RETTESNOR I FORÆLDRESKABET

Der er mange bud på, hvad det gode familieliv er – og måske flere end nogensinde før. Eksperter, politikere og sociale medier drysser gavmildt ud af viden om børns udvikling, men alle disse råd, anbefalinger og muligheder for sammenligning med andre forældre kan nemt larme så meget, at det trænger vores selvstændige indre forældrestemme i baggrunden – fornemmelsen for egne grænser og værdier for det gode familieliv.
Hvordan vil det se ud, hvis vores egne værdier for det gode familieliv kan være en rettesnor i forældreskabet midt i alle de ydre stemmer, der påvirker os? Igennem foredraget får du mulighed for at stille skarpt på egne værdier og på, hvordan du i højere grad kan leve et familieliv i overensstemmelse med dem.

GRO MED DIN TEENAGER

At være forælder til en teenager er en helt anderledes opgave end den, du havde i småbørnsårene. Din teenager vokser og udvikler sig – og det gør du også! Dine værdier skal forsat være rettesnor i forældreskabet, men de får et andet udtryk i relationen til dit teenagebarn.

Til dette foredrag får du viden om, hvilke ændringer både barn og forælder gennemgår i teenageårene, samt konkrete værktøjer til at finde en god balance mellem på den ene side at give rammer og sundt modspil og på den anden side vise tillid og give frihed – og samtidig bevare en god relation. Foredraget vil være en kombination af oplæg, individuel refleksion og samtale.

VÆRDIER SOM RETTE SNOR I DET DIGITALE FAMILIELIV

Skærmtid eller ikke-skærmtid? Hvornår skal mit barn have sin første mobiltelefon? Hvilke digitale platforme vil jeg give mit barn adgang til? Hvordan er jeg selv et godt forbillede i det digitale liv?

Det digitale tema optager de fleste forældre i dag. Der er ikke mangel på råd og anbefalinger til, hvordan man får styr på familiens digitale liv og de kan være gavnlige og hjælpsomme. Men udfordringen er, at det er ydre anbefalinger, der kan overdøve vores egne værdier og så bliver det til udmattende og uopnåelige idealer.
I foredraget træder vi et skridt tilbage fra snakken om det digitale liv og ser nærmere på, hvad det gode familieliv er. Hvilke værdier ligger til grund for et godt familieliv? Hvilken betydning har vores værdier konkret i relation til vores digitale familieliv? Foredraget handler altså mere om kvalitetstid end om skærmtid i det digitale familieliv.

BOOK ET FOREDRAG

Ønsker du at booke et foredrag med Merete, kan du kontakte hende på merete@buo.dk

Prisen for et foredrag er 3000 kr. + transport

Scroll to Top