Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål

Hvor mange deltagere skal der være på et kursushold?

Et kursushold kan bestå af alt fra 4 til 400 afhængigt af den ramme, kursusudbyderen sætter. Jo flere deltagere der er, jo vigtigere vil det være for kursusudbyderen at samle et team om at lede kurset og lave gode, trygge rammer.

 

Hvor mange skal der være i hver gruppe?

I gruppeøvelserne er det godt at være 4-6 deltagere, så der kan komme forskellige perspektiver og erfaringer på banen. Jo flere deltagere, der er i grupperne, jo længere tid skal der sættes af til gruppetid, så alle har mulighed for at komme på banen. Vi anbefaler, at der ikke er over 8 deltagere i grupperne, så man kan bevare en tryg atmosfære.

 

Hvordan bruges temamodulerne?

Det er helt op til den enkelte kursusudbyder om man vil tilkøbe og udbyde temamoduler eller ej. Det centrale er dog, at de bygger ovenpå grundkurset og dét, deltageren har lært om sig selv og sine værdier der, og derfor må de ikke tilbydes til nogen, der ikke har gennemført grundkurset.

 

Hvad nu hvis en kursusudbyder ikke selv har nogen, der vil stå for kurset?

Det er muligt at booke én af Værdifuld Hverdags familiekonsulenter til at afholde kurset. Det kan både være, hvor kursusudbyderen fortsat køber kurset og ejer licensen og indholdet, så man selv kan afholde det på et senere tidspunkt, eller det kan være, hvor kursusudbyderen ikke selv ejer licensen, men kun får adgang til indholdet gennem familiekonsulenten. Familiekonsulenten står for al ledelsen af selve kurset og kursusteamet, men kursusudbyder skal selv være med til at samle folk til teamet, lave PR osv.

Skriv til info@vaerdifuldhverdag.dk hvis du ønsker at høre mere og evt. få oplyst priserne.

 

Skal begge forældre deltage for at få noget ud af kurset?

Nej, man kan sagtens deltage uden at have sin partner med! Når man skal lave øvelser med sin makker, vil man blive sat sammen med en anden deltager, der har børn i ca. samme alder. MEN vi vil heller ikke lægge skjul på, at man får langt større udbytte af kurset, og det bliver lettere at lave de forandringer i hverdagen, som man ønsker, hvis begge forældre deltager.

 

Er kurset relevant for sammenbragte familier, single parents eller regnbuefamilier?

Ja, ja og ja!

Kurset er henvendt til forældre/voksne, der har opdragelsesansvar og deler husstand med børn, hvad enten det er fælles eller bonus. I sammenbragte familier med dine og mine børn kan det dog være vigtigt, at man er opmærksom på at skelne det ansvar, man har for egne børn, og det, der gælder for husstanden og det fælles liv. Vi har lagt vægt på et neutralt sprogbrug og bruger ordet ”forældrepartner” om den, man deler opdragelsesansvar og husstand sammen med.

Single parents og andre, der deltager på kurset uden partner, bliver i makkerøvelser sat sammen med en anden deltager, der så vidt muligt har børn i samme alder. I flere øvelser er det også angivet, om man skal lave øvelsen individuelt eller sammen med sin makker, hvis denne også er ens forældrepartner.

Har du andre spørgsmål eller overvejelser, skal du ikke tøve med at skrive til info@vaerdifuldhverdag.dk

Foredrag

Læs hvordan du afholder kurset her

Læs hvordan du deltager i kurset her

Shopping Cart